Fly til Madrid | Finnair

Fly til
Madrid

Din rejse starter her

Rejseguide – Madrid

Spaniens hovedstad og største by, Madrid, er et mesterværk af historisk arkitektur og stil. Byen er hjemsted for over 3 millioner mennesker og er en af de største europæiske byer, fuld af interessante seværdigheder og oplevelser. World Tourism Organisation har sit hovedsæde her, og med god grund; over 8 millioner mennesker kommer her hvert år for at nyde det varme spanske klima, den fantastiske mad og den fodboldtossede stemning. Lad Finnairs rejseguide til Madrid hjælpe dig med at planlægge dit næste spanske eventyr.

Parque del Retiro – denne store centrale park var engang ejet af det spanske aristokrati og er fuld af skulpturer og monumenter. Heldigvis blev den til sidst gjort tilgængelig for offentligheden og er blevet et af de mest populære steder i byen. Ikke så langt derfra kan du slentre gennem den botaniske have til Prado-museet, som er en af de mest besøgte seværdigheder i Madrid med mere end 20.000 individuelle genstande. Det ultimative sted at nyde spansk kunst, som du ikke må gå glip af. Følg op med et besøg på Reina Sofia-museet, endnu en guldgrube af kunst, denne gang moderne, med værker fra berømte kunstnere, herunder Picasso.

Det kongelige palads i Madrid er endnu en juvel i Madrids krone. Med sine næsten 3.500 værelser er denne massive bygning visuelt imponerende og har en omfattende samling af kunst, der kan dateres mange hundrede år tilbage. Besøg en anden “royal” institution på Bernabéu-stadionet, hjemsted for en af de mest populære og succesrige fodboldklubber i verden, Real Madrid. Hør publikums brøl, mens du ser en kamp sammen med 85.000 andre fodboldfans.

Avila – et utroligt velbevaret eksempel på en spansk befæstet by, bygget i det 11. århundrede. Omkring en time fra Madrid i bil.

Segovia – romerske, mauriske og spanske temaer støder sammen på denne plads, som er på UNESCO's verdensarvsliste. Det er nemt at komme dertil med bil eller bus, og det er en seværdighed i nærheden af Madrid, som du ikke må gå glip af.

Toledo – endnu en seværdighed, du ikke må gå glip af, der er på UNESCO's verdensarvsliste og mindre end en times kørsel fra Madrid.

Barcelona – hop på et højhastighedstog, og nyd en af Spaniens mest populære turistdestinationer. Barcelona fortjener virkelig et par dage, så du i fulde drag kan nyde, hvad den har at byde på.

El Escorial – et tidligere hjem for spanske konger med historie i overflod og derfor klart på listen over ting at se og lave i nærheden af Madrid.

Andre hyggelige landsbyer nær Madrid er Aranjuez og Alcalá de Henares.

Ligesom i andre store europæiske byer kan du finde alle de moderne mærker i Madrid. Kædebutikker og luksusbutikker blander sig med lokale sælgere og traditionelle markeder. Handlen i Madrid er livligt og meget varieret.

Gran Vía – med sit mylder af travle mennesker er dette et midtpunkt for handlen i Madrid, både for lokale og besøgende. El Corte Inglés findes her sammen med næsten enhver kædebutik, du kan forestille dig. Hvis du vil have bekvemmelighed og et stort udvalg, er det her du skal hen. På Gran Vía finder man også de fleste af byens teatre.

Chueca-distriktet – dette fashionable område er tæt på Gran Vía og er defineret af sine smarte butikker og de modebevidste lokale beboere. Du finder flere butikker her, primært internationale mærker.

El Rastro – et populært loppemarked, der sælger alle typer brugte ting. Åbent søn- og helligdage.

Salamanca-distriktet – luksusmærkerne finder du her. De findes alle i dette meget eksklusive område.

Madrid er et gastronomisk paradis for typisk spansk mad og drikke. Mange retter har eksisteret i århundreder, og du kan få en smagsprøve på det ægte Spanien på de mange restauranter.

Tapas – Madrid er tapas. De serveres overalt i byen, og de lækre og enkle retter i forretstørrelse kan nemt blive et måltid i sig selv, især med et godt glas spansk vin.

Cocido madrileño – en solid gryderet af kød og grøntsager, traditionelt serveret i flere trin for at skabe et måltid af flere retter.

Gambas al ajillo – en populær ret med rejer i hvidløg.

Churros – friturestegt bagværk, der er særligt populært i Madrid.

Huevos rotos eller huevos estrellados (“knuste æg”) – spejlæg serveret med hjemmelavede pommes frites.

Patatas bravas – en simpel ret af mættende stegte kartoffelstykker tilsat en lækker tomatsauce.

Bocadillo de calamares – en lille baguette fyldt med stegte blæksprutteringe, den perfekte spanske snack.

Buñuelo – en dejkugle med anissmag, der er friturestegt og overhældt med sødt tilbehør.

Callos – en gryderet lavet af indvolde, serveret med chorizo, jamón (skinke) eller morcilla (blodpølse). En meget traditionel ret i Madrid.

Madrid har det næststørste metrosystem i Europa og et stort netværk af sporvogne og busser, så transport i Madrid er både billigt og nemt at bruge.

Metro – med over 300 stationer i hele byen er det meget nemt at komme til alle de store seværdigheder hurtigt og billigt. Et kort med ubegrænset kørsel er din bedste ven, når du skal opholde dig i byen et par dage.

Bus – kører i mange af de områder, hvor metroen ikke dækker, og Madrids bussystem er meget praktisk og tilbyder passagerer gratis wi-fi.

Sporvogn – mange linjer kører gennem populære områder og er en hurtig måde at komme fra område til område på.

Taxa – en taxa kan prajes fra gaden og bør altid have et taxameter. Chaufførerne taler muligvis ikke engelsk, så sørg for at din destination er skrevet ned, hvis det er nødvendigt.

Til fods – Madrid er en fodgængervenlig by, men afstandene kan være lange, så overvej at bruge metro eller bus for at komme tæt på din destination.

I bil – anbefales ikke, medmindre det er for blot at køre igennem, da trafik og kørselsforhold kan være ret dårlige.

Valuta – euro (€).

Elektricitet – 220 v, 50 Hz, europæisk type C-stik

Drikkepenge – ikke nødvendigt, men værdsat.

Betaling/kort – accepteres for det meste, men et ID-dokument skal normalt fremvises, når der betales med kreditkort.

Tidszone – CET / UTC+1.

Vand – sikkert at drikke.

Madrid lufthavn (MAD)

Lufthavnen ligger 16 km nordøst for Madrid.

  • Finnair-fly: Terminal 4
  • Check-in åbner 2,5 timer før afgang
  • Check-in lukker 45 minutter før planlagt afrejse.


Navigerede til side: Madrid