Fly til Napoli | Finnair

Fly til
Napoli

Din rejse starter her

Det autentiske Italien

Oplev ægte kosmopolitisk smag af Napoli, en stor, travl italiensk by, der er blevet skånet for de fleste turistindflydelser.

Napoli er gennemsyret af historie, fra bronzealder til sin tid som koloni i det romerske imperium og meget mere. Byen er fyldt med pladser, parker, kirker og endda flere slotte såsom Castel Nuovo eller det bloklignende Castel dell'Ovo. Byens romerske rødder er udstillet på Museo Archeologico Nazionale, der rummer verdens største samling af romerske artefakter. Træd ind på Piazza Plebiscito, og bliv ført tilbage til antikken, mens kirken San Francesco di Paola byder dig indenfor, så du kan beundre dens statuer og arkitektur. Træng ind i den historiske gamle bydel og se lokalbefolkningen i gang med deres daglige virke. Gå en tur på Spaccanapoli, og hold en kaffepause ved et pasticceria med en sød kage eller en cappuccino på en af de flere hundrede caféer. Afslut dagen med en ægte pizza fremstillet efter traditionelle metoder i dens egen vugge.

De skæbnesvangre bosættelser i Pompeji og Herculaneum ligger blot en time væk i tog. Til Vesuv kan man vandre fra Pompeji på en dag, og den tilbyder en fantastisk udsigt over hele Napoli-området. De tre smukke øer Ischia, Capri og Procida egner sig perfekt til endagsudflugter direkte fra Napoli med en hurtigfærge. Den charmerende lille by Sorrento mod syd er et godt sted at slappe af, på afstand af Napolis mylder og postyr.

Du kan komme til Napoli med Finnair og oneworld-alliancemedlemmernes omfattende rutenetværk.

Naples International Airport (NAP)

Lufthavnen ligger 6 km nordøst for Napoli. Busser kører gæsterne direkte til byens centrum, og taxaer med fastsatte priser finder man i lufthavnen.

  • Check-in åbner 2 timer før afrejse.
  • Check-in lukker 45 minutter før afrejse.

Husk altid at kontrollere terminal og check-in-tider for flyselskabet.



Navigerede til side: Napoli